Mød Simon

Vi stiller 10 nysgerrige spørgsmål til mennesker, der er med til at give Ry liv.

Denne gang møder vi Simon Rønlev. Han flyttede til Ry i 2015 fra Aarhus og bor i Gudekvarteret med sin kone og deres to drenge på 7 og 9 år, som begge går på Mølleskolen. Simon er opvokset i Åbyhøj, er AGF-fan og har spillet elitebasketball i mange år. Han har været selvstændig det meste af sit arbejdsliv med blandt andet webbureau og teambuildingvirksomhed – og i dag arbejder han som konsulent med ansvar for at drive Ry+, hvor han udvikler projekter inden for byudvikling, erhverv og kulturelle oplevelser. Når tiden tillader det, underviser han også i ChatGPT for begyndere.

God læselyst.


Hvem er du – og hvordan er du endt i Ry?

Jeg hedder Simon Rønlev og flyttede til Ry fra Aarhus i 2015. Jeg bor i Gudekvarteret med min kone og vores to drenge på 7 og 9 år, som begge går på Mølleskolen. Jeg er Aarhus-dreng, AGF-fan og opvokset i Åbyhøj, hvor jeg har spillet elitebasketball i mange år. Ud over sporten har jeg været selvstændig det meste af mit liv, hvor jeg bl.a. har haft et webbureau og en teambuildingvirksomhed, hvor vi lavede mange events i Ry og omegn og derfor er jeg endt i Ry. I dag er jeg konsulent, hvor størstedelen af mine opgaver er at drive Ry+, hvor jeg hver dag gør mig umage for at udvikle projekter og initiativer inden for byudvikling, erhvervsudvikling og kulturelle oplevelser i Ry. Når jeg lige har et par huller, underviser jeg også i ChatGPT for begyndere.

 

Hvad betyder “nabolag” eller fællesskab for dig?

Indtil 2025 var nabolag for mig et begreb for et område, man kunne bo i. Måske et lidt ældre begreb, som nok kommer fra neighborhood. Men fra 2025 blev det et synonym for en gruppe frivillige, der har skabt Folkefesten i Ry. Fællesskab er nok mere en beskrivelse af, hvad mange af de initiativer, som skabes i Ry, kan bruges til; der er mange gode fællesskaber og godt naboskab, hvis vi skal lave en kombi.

 

Hvad bruger du mest tid på i hverdagen?

Det bruger jeg med familien og venner. Jeg elsker at have tid i sommerhuset og lave god mad. Jeg bruger det meste af min tid på arbejde og projekter, ofte i dialog med mange forskellige mennesker. Noget foregår ved skrivebordet, andet foregår ude i byen eller udspringer af inspiration fra andre byer. I ny og næ bliver det også til lidt padel eller golf.

 

Hvad elsker du mest ved at bo i Ry?

Kort afstand til det hele. Og at byen indeholder alt det bedste fra storbyen, bare midt i naturen. Biograf, café, restauranter og butikker. Derudover er jeg meget glad for Ry Hallerne, men har jo også været halrotte det meste af min barndom.

 

Har du et yndlingssted i byen eller naturen omkring?

Slåensø, udkigspunktet i Siimskov på Kildebjerg og Sønder Ege.

 

Fortæl om en lille hverdagsglæde, du ofte oplever her i byen.

Stemningen i KUBEN. Jeg har kontor i KUBEN og nyder det fællesskab og den stemning, der er skabt i det hus. Og så “aftensmadshyggen” i Ry Hallernes café med andre børnefamilier.

 

Er der et lokalt initiativ, en butik eller en begivenhed, du gerne vil fremhæve?

Det er svært at fremhæve én frem for andre… Men igen, synes jeg det er dejligt, vi har alt det som en storby også har. 

 

Hvad ville du ønske, at flere vidste om Ry eller området omkring?

At man kan finde alle events i byen på ry.dk, og at det er gratis at lægge events derinde. At Ry rummer 400 virksomheder, så vi har det hele i Ry.
At Ry Bikepark findes og er det bedste sted for børn.

 

Hvis du skulle beskrive Ry med tre ord – hvilke ville du vælge?

Smuk, hyggelig og entreprenant 

 

Har du en drøm, et projekt eller noget nyt, du gerne vil kaste dig over i fremtiden?

Jeg drømmer om en rigtig “Gudenå Camino”, som vi kender fra Vesthawscaminoen, så hvis ikke snart der kommer andre, må vi jo selv igang. Og så har jeg altid drømt om at lave en Højskole der giver ECTS-point.

Næste
Næste

Mød Lotte