At bygge fællesskab i en ny tid
Vi lever i en brydningstid og der foregår en forandring i det fællesskab, der ellers er med til at gøre vores byer gode at bo i.
Og det er værd at være bevidst om, særligt i en by som Ry, hvor vi både vil være landsby og samtidsby på én gang.
Som så mange andre flyttede jeg hertil fra storbyen. Fik hus, børn og et par uoverskuelige renoveringsprojekter. Kalenderen er fuld af fritidsaktiviteter. Og det samme sker for mine venner og jævnaldrene. De farer rundt til tumlastik, fodbold og legeaftaler, mens de jonglerer job, ambitioner og hverdagens drift. Os millennials har ikke de samme timer til foreningslivet, som vores forældre havde.
Ikke fordi vi ikke vil. Men fordi vores solidaritet ofte har trukket sig helt sammen om kernefamilien inden for hustanden. Der er ganske enkelt langt mindre overskud.
Og lige netop derfor er vores fællesskaber ikke givet på forhånd længere. De kræver opmærksomhed, struktur og nye greb.
Bymidtens rolle har ændret sig
Flere analyser peger på det samme: Danske bymidter er under pres. Butikker lukker, hovedgader bliver tommere, og det, der før var mødested, er ikke længere automatisk det sted, man mødes. I mange mindre byer betyder det, at bymidten mister sin funktion som fælles hjerterum.
Men Ry er et særligt sted. Vi vokser og vokser, og med mennesker, der har valgt Ry til. Her kan bymidten stadig være rammen om både hverdag, natur og fællesskab. Men det kræver, at vi bruger den aktivt. At vi fylder den med liv, aktiviteter og kultur – ikke kun handel.
For det er kultur, der samler. Kultur er ikke pynt. Kultur er værktøjet, der gør at vi møder hinanden, lærer hinanden at kende og føler os hjemme. Det gælder i storbyen, men også her. Kulturelle tilbud øger faktisk både trivsel og tilhørsforhold markant – og for at sige det på en måde vi alle kan forstå .. så hæver det vores huspriser.
Vi har brug for tilhørsforhold og naboskab i en tid, hvor det eneste, der samler os er forargelse, frygt og opgivenhed.
Forargelse over hver eneste af Donald Trumps udtalelser, frygt for Putins aggression og 3. verdenskrig og opgivenhed over Netanyahu og hans umættelige krigsførelse mod et land der ikke kan forsvare sig selv.
Vi har brug for at samles om noget godt. Noget lokalt.
Frivillighed er ikke, hvad det var – og det er ikke en dårlig ting
Realdanias forskningsprojekt Livskvalitet i yderområder og landdistrikter viser, at lysten til at bidrage stadig er stor.
Men måden, vi gør det på, har ændret sig.
Der er færre livslange foreningskæmper. Flere engagerer sig eposidisk – i korte perioder, når tiden er til det, og når sagen betyder noget for dem. Det kræver, at vi gentænker frivilligheden.
Frivillighed skal ikke blot være “hjælp”.
Det skal være mening.
I Nabolag arbejder vi derfor med frivillighed som et fælles projekt, hvor:
man kan være med, når man har tid
man kan træde tilbage, når livet kalder på noget andet
man bliver mødt med ansvar, tillid og mulighed for at påvirke
Vi har opbygget en frivilligbank igennem mediet Slack, hvor man kan hoppe på de projekter der giver mening, og blot følge med på sidelinjen på dem man ikke har overskud eller interesse til. Ikke dårlig samvittighed. Bare åbne døre.
Og noget vigtigt sker, når mennesker engagerer sig på den måde:
De får et større netværk. Professionelt og personligt.
De får indflydelse på deres by.
De ser deres aftryk i det fysiske rum.
De udvikler sig som mennesker.
Frivillighed er ikke at hjælpe en ven med at flytte.
Frivillighed er en gave - både til fællesskabet og til den, der giver.
Hvis vi vil have et stærkt Ry i morgen, skal vi skabe det sammen i dag
Vi har allerede set det i Ry Folkefest, og andre arrangementer. Det kan godt lade sig gøre. Vi kan samle mennesker .. mange mennesker.
Vi kan skabe noget, der bliver større end os selv.
Men vi skal ikke tage det for givet. Fællesskab kommer ikke af sig selv, og vi kan ikke bare blive ved med at tro at de “voksne” tager sig af det.
Derfor er min invitation enkel:
Vær med, når du kan, Gør det, du har lyst til og lad byen er være fællesskabet, ikke kun adressen.
