Mød Astrid
Vi stiller 10 spændende spørgsmål til markante Ry-personligheder, så vi alle kan lære vores naboer bedre at kende.
Denne gang møder vi Astrid – 27 år, lokal ildsjæl og en af kræfterne bag Kandis og La Vinya.
Med rødder i Ry og Gl. Rye, et stort engagement i bylivet og en hverdag fyldt med både iværksætteri og fællesskab, er Astrid med til at sætte sit præg på byens liv og puls. Her kan du lære hende lidt bedre at kende. God læselyst!
Hvem er du – og hvordan er du endt i Ry?
Jeg hedder Astrid, er 27 år gammel og driver sammen med min familie Kandis og La Vinya. I La Vinya er det mig, der har det daglige ansvar – kort sagt ’the one in charge’. Udover det er jeg uddannet fysioterapeut og følger det danske herre- og U23-cykellandshold, når sæsonerne i Kandis og La Vinya tillader det. Jeg er endt i Ry, fordi jeg ikke kunne forestille mig et liv et andet sted end her.
Min kæreste og jeg er begge født og opvokset i henholdsvis Ry og Gl. Rye, og vi har altid drømt om at komme tilbage hertil efter endte studier i Aarhus.
Da min familie og jeg købte Kandis og senere startede La Vinya, fik jeg overtalt Mads til, at det var nu, vi skulle tilbage.
Hvad betyder “nabolag” eller fællesskab for dig?
Det er et godt spørgsmål!
For mig er nabolag først og fremmest noget geografisk – det handler om det sted, man bor, i vores tilfælde Ry og omegn.
Fællesskab handler derimod om relationerne mellem mennesker og om dét at mødes om noget fælles: interesser, projekter, oplevelser eller værdier. Man kan sagtens bo i et nabolag uden nødvendigvis at have et fællesskab, men når man har begge dele, som jeg synes, vi har mange steder i Ry, fx omkring vores to butikker, særligt La Vinya, og i Foreningen Nabolag, så bliver hverdagen rigere.
Hvad bruger du mest tid på i hverdagen?
Det er uden tvivl mit arbejde, som jeg heldigvis elsker, og som jeg nyder at stå op til hver dag.
Hvad elsker du mest ved at bo i Ry?
Jeg elsker, at byen er stor, men alligevel føles lille og lokal.
Her hilser man på hinanden, og det er nemt at ”komme hinanden ved” (i hvert fald hvis man ønsker det).
Har du et yndlingssted i byen eller naturen omkring?
Mit yndlingssted i Ry er centrum.
Det er her, jeg driver mine forretninger, og her er en særlig ”leben” og vibe af storby – særligt lørdag formiddage og ved arrangementer. Den slags liv er noget af det, jeg savnede ved at bo i Aarhus, så at vi kan have det i Ry, er ret unikt.
Fortæl om en lille hverdagsglæde, du ofte oplever her i byen.
At der altid er mange, der vil hjælpe én, hvis man rækker ud.
Særligt er jeg glad for, at vi har en hurtig-kalds-funktion til den lokale elektriker, og at vi har gode relationer til mennesker med hænderne godt skruet på, som kan hjælpe med de uforudsete udfordringer, der opstår i en travl hverdag, hvor der hurtigt skal findes løsninger.
Er der et lokalt initiativ, en butik eller en begivenhed, du gerne vil fremhæve?
Jeg er fan af mange ting i den her by. Nogle af de ting jeg gerne vil fremhæve er:
RY.RG – søde gutter, der har opstartet et pivfedt cykelfællesskab, som skaber værdi for rigtig mange
- særligt unge mænd, der har valgt at slå sig ned i Ry!
Ry Biograf – tænk at vi har en biograf i vores by, som er drevet af frivillige - dét er unikt!
Grøft – seje kvinder, der laver SÅ smukke buketter, som jeg (og mange andre) bare må have i vores hjem!
Foreningen Nabolag – en meget ny og meget spændende forening, der blandt andet står bag Ry Folkefest, som jeg er meget stolt af at have været med til at starte!
Hvad ville du ønske, at flere vidste om Ry eller området omkring?
At Ry er meget mere end natur, som de fleste forbinder byen med.
Byen er fyldt med initiativer, ildsjæle og små fællesskaber, som man opdager, hvis man er opsøgende og bruger byen aktivt.
Hvis du skulle beskrive Ry med tre ord – hvilke ville du vælge?
Initiativrig, natursmuk og (en anelse) konservativ.
Har du en drøm, et projekt eller noget nyt, du gerne vil kaste dig over i fremtiden?
Jeg har mange drømme og ideer, som jeg nok skal få lejlighed til at føre ud i livet.
For tiden prøver jeg dog at holde mig lidt tilbage med at sætte nye ting i gang, da jeg egentlig synes jeg har nok at se til.
